Velkommen til mit italienske trattoria i hjertet af København.

Et trattoria hvor essensen er at kombinere en skøn, uformel stemning med hygge og ikke mindst rigtig god romersk mad.

Efter en årrække i Rom har jeg udviklet en stor passion for det romerske køkken, som jeg nu har taget med hjem til København. Her har jeg valgt at kombinere trattoria traditionen med enkelte elementer af den danske værthuskultur — efter et godt måltid er du velkommen til at tage en omgang billiard i kælderen eller rafle om aftenens sidste drink i vores lille bar.

Kom forbi, og oplev den skønne stemning, maden og vinen.

Velbekomme

David Oliver Fischer